Ring til os på​

8640 2425​

FAQ

Frequently Asked Questions - spørgsmål, som ofte stilles

både til arrangementer i huset og ud af huset.​

Her kan du få svar på mange ting​

SP. Vi vil gerne holde vores fest hjemme, kan det lade sig gøre?

Sv. Ja vi leverer mad hjem til dig, hvis du ønsker det.

SP. Vi skal holde vores fest i et forsamlingshus, hvordan gør vi det?

Sv. Vi leverer gerne maden til et andet sted. Vi skal blot have både din adresse og leveringsadressen. Der skal være en person tilstede til at modtage maden, når den kommer.

SP. Vi har bestilt varm mad og det bliver leveret/afhentet 2 timer før vi skal spise – kan det holde sig varmt eller skal vi varme maden?

Sv. Den varme mad bliver leveret i termokasser og hvis I blot ikke åbner kassen kan maden holde sig varm i flere timer. Ligeledes bliver is også leveret i termokasser og kan dermed også holde sig rigtig længe.

SP. Hvornår skal vi betale for maden?

Sv. I kan overføre pengene til os forud. Eller også betaler I når vi kommer med maden eller I selv afhenter den hos os. Betaling kan ske kontant, med visa dankort eller via mobilepay (obs på beløbsgrænse).

SP. Hvordan kommer maden til os? Kan vi leje serveringsfade hos jer?

Sv. Med mindre andet er aftalt kommer maden på fade, som kan sættes direkte på bordet. Der kan være en inventarliste med, så I og vi kan se hvad, der skal leveres retur.

SP. Skal vi selv aflevere returen og hvornår og hvordan gør vi det.

Sv. Vi kan tilbyde at afhente returen ved dig for et mindre beløb. Men ellers kan I selv aflevere returen – dvs. termokasser og diverse fade og skåle. Aflevering skal ske en af de førstkommende hverdage efter jeres fest. Lad sedlen med jeres navn og kontaktoplysninger sidde på kassen, så vi kan se at I har afleveret.

VIGTIGT! Al retur SKAL være rengjort ellers vil der komme et gebyr på, som skal betales.

SP. Nogen af vores gæster har allergi eller er veganere – kan de få et alternativ til den menu vi ellers har bestilt.

Sv. Vi tilbyder altid et alternativ til diabetikere, laktose- og glutenallergikere og vegetarer og veganere. Det koster 60 kr ekstra pr. specialmenu. Vær opmærksom på at mange diabetikere faktisk kan regulere via sin medicin så de kan spise det samme som I andre. Snak med dine gæster, hvad de har brug for og har af ønsker.

SP. Blandt vores gæster er der flere børn. Skal vi bestille fuld mad til dem, selvom de ikke spiser så meget?

Sv. Børn under 10 år betaler halv pris. Nogen ting er portionsanrettet, så det er svært at dele en menu i 2 eller flere lige over. Vi har mulighed for at tilbyde specielle børnemenuer, hvis I ønsker dette.

​Sp. Kan I anbefale en vin til jeres menuer?

Sv. Vi har en rigtig god husets vin – både hvid og rød, som vi kan sælge med til jeres arrangement. Det I ikke drikker til festen tager vi gerne retur.​

Sp. Vi vil gerne holde vores fest hos jer fordi vi synes det er så hyggeligt i jeres lokaler. Vi vil gerne selv lave vores mad og have den med.

Sv. Vi kan desværre ikke tilbyde jer at leje vores lokaler, hvis vi ikke leverer maden til jer. Når I lejer vores festlokaler er det under forudsætning af at I også køber maden hos os. I har dog mulighed for at medbringe jeres egen kage til kaffen. Såfremt jeres kage skal på køl dækker vi ikke for evt uheld pga. travlhed. Vi stiller krav om at I er mindst 30 personer.

Sp. Vi vil gerne reservere et lokale til vores fest om et halvt år, men vi har endnu ikke besluttet menuen. Kan det lade sig gøre?

Sv. Ja selvfølgelig kan du reservere et lokale nu, så du er sikker på at det er til rådighed, når du skal holde din fest. Vi beder dig om at oplyse et ca. antal gæster, så vi kan tildele dig et foreløbigt lokale. Endvidere beder vi dig indbetale et reservationsgebyr på 2.500 kr (din reservation er først gældende efter indbetaling). Når festen afholdes trækker vi gebyret fra betalingen for festen.

Sp. Hvornår skal I vide hvor mange gæster vi bliver?

Sv. ​Endelig antal kuverter oplyses 8 hverdage inden festens afholdelse

​Ved afbestilling af kuvert antal mindre end 8 hverdage før Deres arrangement, betales der 75 % af de afbestilte kuverter (Vær obs på at der er specielle regler mht. julefrokost i huset)

​Afbestilling af kuverter på dagen, afregnes til fuld pris

Sp. Kan vi selv bestemme hvilket lokale vi gerne vil være i?

Sv. I har lov til at sige hvilket lokale I foretrækker. Men vi forbeholder os ret til at flytte jer til et andet lokale såfremt det passer bedre i vores øvrige planlægning.

Sp. Vi har en del pynt, som vi gerne vil have sat op inden festen – hvornår kan vi gøre dette?

Sv. Normalt kan vi ikke garantere at I kan få adgang til lokalet fx dagen før jeres fest da dette er afhængigt af hvilke andre arrangementer vi har i huset. Lad os snakke om det, når jeres fest er lige på trapperne. Det er afhængigt af hvornår der bliver dækket op til netop jeres fest. Der er ikke mulighed for at I selv går rundt og organiserer i lokalerne uden at vores personale er til stede. Det betyder fx også at I ikke altid kan komme og pynte op om formiddagen til jeres fest om aftenen. Vi tillader ikke at der skrues ting i loft og vægge, men vi er altid behjælpelige med at få jeres ønsker til pynt dækket bedst muligt.

Sp. Vi vil gerne opsætte en æresport – kan vi det?

Sv. Ja, der kan godt opsættes en æresport. Vi har pyntetov, som I kan låne og dekorere selv med årstidens pynt. Tovet passer til vores indgangspartier og kan nemt hænges op på de kroge, som allerede forefindes.

Sp. Kan vi selv bestemme hvilken farve vi vil have på duge og servietter?

Sv. Som standard er vores duge hvide, men mod et tillæg kan I vælge en anden farve duge. Servietterne vælger I farve på blandt de 12 standardfarver der er til rådighed.

​​

​Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af 63 anmeldelser på Facebook

fbicon​  Følg os på Facebook    |    disabledicon  Vi har handicapvenlige toiletter

Kontaktinformation​ER

​Fjordvej 15

8930 Randers NØ

CVR: 30484940

Telefon: 8640 2425

E-mail: fjord-gaarden@mail.dk