Nyhedsbrev 1 2025​

​Nyhedsbrev 1 2025

Et nyt år er begyndt og efter en velfortjent lille ferie i de første dage efter nytår er vi i fuld gang igen. Julen var som altid travl, lang og dejlig. Vi havde fyldt med gæster til vores julefrokoster i huset og sendte rigtig meget mad ud af huset – både før og efter jul og til nytårsaften.

Vejret og vintergækkerne siger forår det meste af tiden – afbrudt af enkelte dage med morgenfrost på jorden, som modsiger dette og - selvom kalenderen ikke helt er kommet dertil. Vi har derfor annonceret med vores superlækre Forårsbuffet.

Som annonceret fortsætter vi med vores populære fredagsbuffet og datoerne for hele år 2025 er meldt og lagt ud på både hjemmeside og Facebook. Ved du for øvrigt at vi også er at finde på Instagram?

Ud over fredagsbuffeterne har vi selvfølgelig også andre selskaber i huset og mad ud af huset. Vi har både fødselsdage, barnedåb og begravelser som vi plejer. Det sker at vi har fyldt op i vores 4 sale, men vi kan altid sende mad ud af huset, hvis I holder jeres fest et andet sted.

Vi ser frem til et godt år med masser af glade og tilfredse kunder og håber at I vil støtte op om os også i år.

Godt Nytår, god vinter og glædeligt forår ønskes du af

Fjordgården, Randers

Kontaktinformationer

Fjordvej 15, 8930 Randers NØ

​CVR: 30484940

Telefon: 8640 2425
E-mail: fjord-gaarden@mail.dk