Nyhedsbrev 3 2024​


Sol og regnvejr – som det nu hører et dansk efterår til. Til tider ganske upraktisk at vi ikke helt har styr på vejret, men vi lever med det, som vi jo altid har gjort.

Maden vi skal spise har vi dog alle muligheder for at have styr på og selv når det virker lidt uoverskueligt, har I mulighed for at få hjælp.
På Fjordgården hjælper vi jer gerne med at lave lige den mad I gerne vil have uanset hvilket arrangement I skal holde. Vi er eksperter i at holde selskaber her i huset på Fjordgården, hvor vi sørger for det hele, så I blot kan læne jer tilbage og nyde jeres fest og hygge med jeres gæster.
Fjordgården laver selvfølgelig også mad ud af huset, hvis I har ønske om at holde jeres fest i et forsamlingshus eller hjemme hos jer selv.

Snart nærmer julefrokosttiden sig – vi er derfor klar med menuerne ud af huset og den store julefrokost i huset på Fjordgården er for længst offentliggjort og også sendt ud på Facebook. Det være sig både menu og datoer. Det er faktisk ikke for tidligt. Vi kan mærke at en af de øvrige aktører indenfor julefrokost i huset har valgt at gå på pension. Det betyder jo at deres sædvanlige kundegruppe må se sig om efter andre steder, hvor de kan holde netop deres julefrokost. Vores opfordring – specielt til firmaerne – er derfor; vent ikke for længe med at bestille bord til jeres julefrokost.

Vi har fået lavet nyt layout på vores hjemmeside www.fjord-gaarden.dk og vi synes den er rigtig pæn. Vi har ikke hørt at vores kunder mener noget andet, så det kan vi jo kun være rigtig glade for. Vi har valgt at vi fremover vil have både mad i huset og mad ud af huset på en og samme hjemmeside. Det betyder at vi har opsagt hjemmesiden for byens diner transportable. Men det betyder ikke at man vil gå forgæves hvis man søger på www.byens-diner.dk, man vil fremover blot blive ledet direkte over til www.fjord-gaarden.dk. Rent praktisk vil det ske fra onsdag den 21. august 2024. Fjordgårdens ”nye” hjemmeside er jo oppe og køre og det har den gjort et stykke tid nu. Siden er faktisk den samme som hidtil, men det er bare Layout’et, som er ændret.

En anden ting, som vi har valgt at ændre på er muligheden for at få leveret virksomhedsfrokost fra Fjordgården. Vi har sagt farvel til en af vores faste kokke og derfor har vi ikke mulighed for at lave dette i hverdagene. Vi er kede af at skuffe vores hidtidige kunder, men har givet dem en mulighed for at finde et alternativ over en periode.

Mange hilsner Fjordgården

Kontaktinformationer

Fjordvej 15, 8930 Randers NØ

​CVR: 30484940

Telefon: 8640 2425
E-mail: fjord-gaarden@mail.dk