Der findes mange historier, myter og vejr-varsler omkring Mortensaften.
fx:
"Regn på Mortensdag varsler en mild vinter."
"Hvis der kommer sne på Mortensdag bliver det liggende hele vinteren."
"En mild Mortensaften lover ganske ofte en hvid jul."
"Fryser tre sandkorn sammen natten efter Mortensaften fryser alle nætterne sammen og det bliver streng vinter."
Det rengjorte brystben fra Mortensgåsen kunne også bruges til at tage bestik af vinterens vejr. Benet holdes op mod lyset hvis farven er hvid betyder det sne og slud hvis farven er brun betyder det streng kulde. Det er farven på det øverste del af brystbenet der varsler om tiden før jul og den nederste del af brystbenet varsler tiden efter jul.
Da vi spiser And og ikke Gås er det ikke til at sige om man kan stole på førnævnte varsel for vinterens vejr :-)
Selve skikken omkring Mortensaften tillægges en legende om biskoppen i Tours, der hed Martin (Morten). Han skjulte sig i gåsestien, da pavens udsendinge 11. november kom for at udnævne ham til bisp, hvilket han ikke var interesseret i. Gæssene skræppede op og forrådte hans skjulested, og det blev han så vred over, at han bestemte, at der hver den 11. november skulle slagtes gæs.
En gås er en stor fugl, som det dels kunne være svært at have i en normal ovn og dels er det for meget mad til en almindelig husholdning.
Derfor er det ikke gås, men and, som vi spiser Mortens aften.